Indkomststatistik 2014

I ”Personindkomster” belyses udviklingen i personindkomster, hvor der med fokus på såvel geografi som demografi tilstræbes at give læseren et nuanceret indblik i befolkningens indkomstforhold. I ”Husstandsindkomster” præsenteres nogle overordnede opgørelser over husstandsindkomster, mens der i ”Den skatteorienterede indkomststatistik” fremstilles en summarisk indkomstskattestatistik. Centrale mål for indkomstfordelingen – herunder internationale sammenligninger – præsenteres i ”Indkomstfordelingen”, hvor der endvidere nærstuderes, hvordan indkomstfordelingen blandt husstande med børn udvikler sig. I tabeller findes en lang række mere detaljerede tabeller, mens statistikkens kilder og opgørelsesmetoder er beskrevet i ”Metode og begreber”.